Da det første menneske kravlede ned fra et træ så det sig sikkert om, rystede på hovedet, og mumlede, »Ja, og vejret bliver sikkert også dårligt.« Hvis der er noget, folk altid har kunnet finde sammen om at skælde ud på, så er det nemlig vejret. Nu om dage slår vi hurtigt op på telefonen hvordan vejret bliver i morgen, og alligevel kan man så stå der med tre telefoner og tre forskellige vejrmeldinger, og faktisk ikke føle sig ret meget klogere.
Vores forfædre har heldigvis masser af gode råd til hvordan man bedst forudsiger vejret. Nogle af dem er religiøse af natur, andre er baseret på iagttagelser af naturen omkring os – nogle er mundrette, så de er lette at huske, og andre er ren overtro. Mange af disse huskeregler og gode råd stammer helt tilbage til katolsk tid, altså før Reformationen i 1536, og en del af dem er sikkert endnu ældre. For én ting ændrer sig aldrig i det danske kulturlandskab: Vejrguderne hader bønder.
Man skal nok ikke fæste alt for megen lid til de enkelte mundheld – der er et gran af sandhed i dem alle, men der er også altid undtagelserne fra reglerne. Gærdesmutter, der søger ind til menneskeboliger, betyder en hård vinter – og hvis det altid er sandt, så bliver vintrene hårde fra nu af, for der bor et par under taget på min udestue.
Listen over varsler som er gengivet her, er langt fra komplet. Der findes bogstaveligt talt tusinder af mundheld og ordsprog om emnet.
Blandede varsler
Det bliver regnvejr hvis ænderne eller gæssene samler sig i flok.
Er der mange rønnebær bliver det en streng vinter.
Når det rimer tre nætter i træk bliver det tø.
Når spurvene flyver mod ruderne og mågerne søger imod land, bliver det storm.
Når katten river i barken får man storm.
Når hundene spiser græs får man regn.
Galer hanen meget betyder det vejrforandring. Galer hanen om eftermiddagen i vintertiden, betyder det frostvejr om natten.
Slår regnen bobler på vandet bliver det også regnvejr næste dag.
Løber hønsene i skjul i regnvejr er det kun en byge, men hvis de bliver ude vil det regne hele dagen. Sætter de sig tæt sammen på pinden betyder det vinterkulde.
Man kan vente dårligt vejr når katten slikker sin bag, når et stykke mad falder på gulvet med smørret nedad, og når grisene går rundt med pinde i munden.
Man kan vente godt vejr når skyerne strimer fra øst til vest, når mosekonen brygger stærkt, når katten vasker sig, og når skyerne skiller og driver rask afsted.
Ved aftenstid trækker fårene i retning af næste dags vind. Ligeledes bliver det uvejr, når fårene æder særligt ivrigt.
Det varsler torden, når køerne brøler og hele tiden løfter mulerne i vejret.
Flagermus om aftenen varsler godt vejr.
Kragerne vender næbbet den vej, det dårlige vejr kommer fra.
Når mågerne vil være bønder bliver det storm – altså når mågerne flyver skrigende ind over land i stedet for at blive ved kysten.
Flyver ravnene mod sydvest, får vi regn og blæst.
Hvis man binder en tørret tangsnarre (en lille fisk) op under en loftsbjælke vil den altid pege i den retning, hvor vinden skal komme fra.
Jo flere blomster mælkebøtterne har, jo bedre bliver sommeren.
Når mosekonen brygger bliver vejret godt dagen efter.
Varm, sitrende og spejlende luft over jord og vej betyder smukt vejr dagen derpå – og det kaldes at Loke driver sine geder.
Varsler for dage og årstider
Som vinden er på tamperdag bliver den hovedsageligt resten af året (tamperdag er den første fastedag i hvert kvartal i den katolske kirke).
Koldt vejr Nytårsdag betyder meget torden i løbet af sommeren.
Lige så længe lærken synger før kyndelmisse (2. februar), lige så længe skal den tie efter. Man siger også at lige så længe som frøerne kvækker før St. Markus (25. april) skal de komme til at tie efter. Man siger det samme om stæren.
Hvis der ligger sne, skal det helst fyge kraftigt tirsdag og onsdag efter fastelavn – så er det snart forår.
Vi har også vores danske udgave af Groundhog-myten, som vi ellers nu om dage mest kender fra USA: Når grævlingen vågner af sin vintersøvn ved kyndelmisse og ser ud af sin hule, må det ikke være solskin – for så bliver den bange for sin egen skygge og skynder sig tilbage i hulen for at sove i syv uger mere. Dermed forsætter vinteren altså til indtil midt i april.
Når viben vender hjem begynder græsset at gro. Bygger den rede på fugtige steder bliver sommeren tør, men vælger den højtliggende marker, bliver sommeren våd.
Tredje torsdag i Thor bærer tranen lys i seng – eller på moderne dansk, tredje torsdag i marts går man i seng ved dagslys.
Kommer storken til Mariæ bebudelse (25. marts) varsler det en kølig og ustadig sommer, men kommer den først efter 3. april bliver det en dårlig høst.
Når det regner palmesøndag siges det, at Jesus græder over Jerusalem og høsten bliver ustadig.
Regner det påskemorgen, bliver vejret godt det år.
Tordner det i april bliver det et godt år.
Lige så mange grågæs man ser flyve om foråret, lige så mange bundter hø vil bonden kunne høste.
Er storken snavset, når den kommer, får vi en våd sommer. Er den ren og hvid, bliver det en tør sommer.
Høsten bliver god hvis rugen på Valborg dag (1. maj) kan skjule en krage.
Blomstrer kirsebærrene godt, så bliver rugen god.
Regner det Veits dag (15. juni), så vil det blive ved at regne i tredive dage.
Får man ikke regn på Bodelmesse (17. juni) bliver kornhøsten dårlig.
Regner det sankthansaften, da skal det regne seks uger derefter. Jo mere det regner på sankthansaften, des mindre vokser hasselnødderne.
Regn på Margrete dag (13. juli) sætter orm i nødderne.
Er det fuldmåne på St. Olsdag (29. juli) bliver det en streng vinter.
Er St. Laurentii dag (10. august) klar, bliver det en streng vinter. Er den mørk, bliver det en mild vinter.
Blomstrer lyngen til Sanct Pals (18. august),
skal man gå i sne te’ æ hals.
Er det koldt vejr Ægidii dag (1. september), bliver det klart vejr hele måneden.
Hvis svalerne trækker sydpå før midt i september bliver det en streng vinter.
Hvis bladene bliver siddende på træerne efter Skt. Gallus’ dag (16. oktober), bliver det en hård vinter, og der vil komme meget utøj året efter.
Hvis silkehalerne kommer allerede sidst på efteråret, er der udsigt til en hård vinter.
Fede efterårsharer varsler streng vinter (og magre varsler en mild vinter). Det samme siges om vildgæssene.
Mortensgåsens brystben varsler om vinteren: Benets øverste del gengiver tiden før jul, den nederste månederne efter. Brun farve eller pletter betyder hård frost, mens hvidt ben betyder sne- og sludperioder.
Det bliver en mild vinter, hvis man stadig møder mus på markerne sidst på året.
Jo mere forråd egernet samler, jo hårdere bliver vinteren.
Fryser det på St. Karens dag (25. november) kan man vente frost de første atten uger.
Hvis uglen tuder allerede i december, kan vi vente en streng vinter.
En hvid jul giver en grøn påske, og en grøn jul giver en hvid påske.
Når man slagter julesvinet og opdager, at milten er tyk i den ene ende kan vi vente en hård vinter – jo tykkere, jo værre. Er milten knudret betyder hver knude en hård vinterdag. Når tykke og tynde områder veksler mellem hinanden, vil frost og tø veksle på samme måde i resten af vinteren.
Hvis det i julen rimer så stærkt at træerne bugner, vil der blive en frodig kornhøst næste år.
Blæser det ikke Juleaften skal frugttræerne rystes, for så bliver frugthøsten næste år særligt god.
Er 1. Juledag (25. december) skøn og klar, vil januar også være det. Hvis den følgende dag er grå, så bliver februar det også.
Varselsrim og remser
Når himlen ser ud som en hjejle-maw’ (makrelskyer)
så får vi regn inden tre daw’;
når den ser ud som plukket tow (uld)
så får vi regn inden dagen tow (to dage).
Når svalen sine vinger mod jorden daske,
vil man snart høre regnen plaske.
Flyver viben mod jorden og svalen mod sky,
så kan du gemme din paraply.
Når frøerne vrimler på vej og sti,
så er tørvejret snart forbi.
Springer ask før eg,
giver sommeren bleg (sol);
springer eg før ask,
går sommeren i vask (bliver våd).
Springer gran før røn,
bliver sommeren skøn.
Morgen røde, aften bløde (regn).
Går sol i røde roser ned,
bli’r vejret lutter herlighed,
men står den op i flammeskær,
gi’r dagen regn og rusket vejr.
Kilder:
- »Sagn og Tro«, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923). Intet ISBN-nr.
- »Gamle danske vejrvarsler«, Ib Askholm, Lademann Forlagsaktieselskab, København, 1987. ISBN 87-15-07984-4.
- »Wikipedia« om Sankthansaften https://da.wikipedia.org/wiki/Sankthans
- »Wikipedia« om Tamperdag https://da.wikipedia.org/wiki/Tamperdag