For os er vejret noget vi slår op på vores telefon. For vores forfædre var der tegn i sol og måne, i svalernes flugt og frem for alt i vejret selv. Man tog varsler af fremtiden og man forsøgte ofte i allerhøjeste grad at påvirke den.
Fra katolsk tid har alle dage deres eget helgennavn og man huskede aftaler og varsler ved hjælp af navnet, ikke datoen. Der findes hundreder af disse gamle varsler og listen herunder er langt fra komplet – men den giver et billede af hvordan man tænkte om årets gang, og hvordan man forsøgte at påvirke fremtiden med ritualer og køkkenmagi.
April (fåremåned)
April har sit navn efter det latinske ord aperire som betyder at åbne – og det er naturligvis året, der endelig åbner sig når foråret kommer. Det gamle danske navn for måneden er fåremåned eller græsmåned – det er nu man sætter får og andre kreaturer på græs.
Det er godt hvis april er varm og regnfuld. Man siger at aprils vejr er bondens glæde, og april regn gavner både præst og degn. Kommer april mild ind vil den vred gå ud, og når vinden er i nordøst i april får vi eftervinter. April gør hvad den vil – for aprils vejr og unge piger er ikke til at stole på. Men heldigvis – aldrig er fåremåned så bøs, han går dog altid ud med grønt ærme.
Hvis april starter mild vil den ende vred. Svaler i april varsler en varm sommer. Regner det i april gør det bondens afgrøder. I det hele taget er april ustabil: Det hedder sig også at
April er ikke til at stole på, hver stund hun tager ny kjole på.
Er storken hvid når den kommer til landet først i april får man en tør periode. Er den sort bliver sommeren fugtig. Ser man storken første gang på vingerne skal man flytte eller rejse; ser man den gående eller stående skal man blive hvor man er. Eller for nu at lade mundheldet erstatte vejr med væde:
Aprils væde er bondens glæde.
3. april
Det bliver et dårligt vækstår hvis storken endnu ikke er kommet. Så må vi jo håbe på at Danmark stadig kan blive ved med at tiltrække bare et eller to storkepar.
Sct. Ambrosius (4. april)
Fryser det natten til Sct. Ambrosius vil det fryse i de næste fyrre nætter. Kan man se rødløg på denne dag får man tidligt forår.
Sct. Tiburtius (14. april)
Tiburtius-tø giver bonden hø.
Sct. Jørgen / Sct. Georg (23. april)
Engen sætter græs ved Sct. Jørgen, og på denne dag er hvert græsstrå så godt som et havrekorn – med andre ord, jo mere græsningsarealerne spirer nu, jo bedre bliver høst af både korn og hø.
Så længe frøerne kvækker før Sct. Jørgen, lige så længe skal de tie efter den – en varm periode før den 23. april bliver efterfulgt af kulde.
Sct. Markus (25. april)
Alt hvad der pløjes eller sås på Sct. Markus bliver ædt af orme. Til gengæld vender gøgen altid tilbage på denne dag.
Kilder og citater
“Vore gamle kalenderdage”, Ruth Gunnarsen, Lademann (1986). ISBN 87-15-07988-0.
Køgearkiverne.dk
Fotos: © 2019 Birgitte Heuschkel.
Tak til Peder Pedersen for verset om at april ikke er til at stole på.