Indlægget er opdateret 10. oktober 2019.
Folkemedicin og overtro har mange meninger om hvordan sygdom opstår, og hvordan man slipper af med den. Der er meget sandt i de gamles tro, men der er også meget, som er snusfornuftigt, vævende, eller simpelthen bare morsomt. Sammen tegner disse gamle husråd og anvisninger et billede af en anden verdensopfattelse end den, vi kender i dag. Man spurgte Gammelmor, ikke Google (og svarene, man fik, var nok omtrent lige så brugbare — eller ubrugelige).
Forebyggende råd mod sygdom
Disse råd handler om ting, man skal undlade at gøre. Overtrædes tabuet kan det have ubehagelige konsekvenser. Den slags regler er der mange af. Nogle giver god mening, og andre er fuldstændigt grebet ud af det blå i et forsøg på at forklare hvorfor sygdom rammer nogle og ikke andre.
- Du må ikke spise marv fra svineknogler, så får du feber. Forståeligt når man tænker på, at svinene spiste det meste af gårdens affald – inklusive møddingen. Flere alvorlige sygdomme kan ’putte sig’ i knoglemarv, så der er en reel smittefare.
- Husk at rede din seng. Hvis du lader være, og en gulspurv flyver hen over sengen, får du gulsot (leverbetændelse). Et moderne råd kunne måske lyde: Luk vinduet, så halvsjældne skovfugle ikke flagrer rundt i soveværelset.
- Du må ikke smide hår væk når du har redt dig eller er blevet klippet. Fuglene tager det til at bygge rede af, og så får du skurv i hovedbunden. Skurv er et gammelt fællesord for forskellige svampeangreb, blandt andet ringorm. Nu om dage er det noget, æbler får.
- Når du har vasket dig skal du tørre hænder og arme før dit ansigt, ellers får du tandpine.
De behandlende råd, når sygdommen er kommet
Disse råd får du brug for når skaden er sket. En del af rådene har en kerne af fornuft under overtroen.
- Får du koldfeber (malaria) skal du skrabe lidt pulver af en gammel knogle fra kirkegården og drikke det i vand. Graveren vil nok anbefale dig at søge læge i stedet for begå ligskænderi.
- Skulle du få indvoldsorm, så tag en tot halm (det må gerne være den, du lige har vasket gulv med), brænd den på ildstedet og rør asken ud i mælk. Drik resultatet. Virker nok ikke hvis du brænder gulvskrubben.
- Mod eksem bader man ansigtet i stillestående vand, altså vand fra en sø. Virker det ikke, så bruger man tjæresalve, som laves ved at koge fløde og tjære sammen. I dag ville man ty til medicin, men vi som har koldblodsheste med lange hovskæg ved, at faktisk tjære er rigtig godt imod en masse forskellige utøj og svampeangreb.
- Får konen i huset – for det er altid en kvinde – humørsyge, skal hun spise hornfiskeben. Sygdommen opstår ved at der danner sig en hinde omkring hjertet, som benene så skal rive i stykker. Man antog, at der var tale om nedtrykthed grundet næringssorg – altså en depression som følge af pengebekymringer.
- Alle vi, som har urolige ben om natten, kan ånde lettet op, for selvfølgelig findes der en kur, en såkaldt krampeknude. Den består af et stykke hvidt uldgarn som bindes i kunstfærdige sløjfer, som kun kloge koner kender. Snoren bindes om det urolige ben, og trækker så dårligdommen ud. Metoden anbefales stadig i folkemunde i dag, men delen med knuden og den kloge kone er faldet ud: Nu hedder det sig bare, at har du restless leg syndrome, så bind en uldsnor om skinnebenet om natten.
Besværgelser og bønner mod sygdom
Der findes utallige besværgelser, som brugtes når man ’læste’ over dårligdomme som f.eks. gigt eller tandpine. De fleste af dem er ordrim blandet op med rester af katolske bønner. Et spændende fællestræk er, at man endelig ikke må stille spørgsmål. De virker ved hjælp af tro – og man må ikke takke for læsningen, man skal bare rejse sig og gå uden et ord. Ellers går troen fløjten.
- Besværgelser og bønner, ofte i en pærevælling, var effektivt mod rigtigt mange ting. En af mine favoritter, som brugtes til at standse blødninger, lyder som følger: »Jesus og Skt. Peter, de vandrede ved en flod, da rørte Jesus vandet med sin stav. Straks stilledes den flod, således vil jeg også stille dette blod.« Bibelhistorie, ordrim, og magi i ét.
- En af de mere indviklede kure for længerevarende sygdom gik ud på at støbe bly over patienten. Man fik fat i et stykke kirkebly, altså bly fra en blyindfattet rude eller tag i en kirke. Så satte man den syge på en stol og smeltede blyet i en skål over vedkommendes hoved. Det smeltede bly lod man løbe ud i en skål med vand eller sand, mens man foretog besværgelser, bønner, eller hvad, den pågældende kloge kone nu fandt passende. De figurer, som det smeltede bly dannede i vandet eller sandet, skulle så vise hvad sygdommen skyldtes og hvad man kunne gøre for at slippe af med den. Som en fodnote skal nævnes at tyveri af bly fra kirker var engang så udbredt at Christian II indførte dødsstraf for det! Der er ikke mange blyvinduer og -tage tilbage i dag, til dels fordi stadset er giftigt og forurener som bare pokker.
- Led man af hyppige besvimelser skulle man drikke blodet fra en friskfanget rødspætte.
- Mange lidelser kunne kureres med de dødes hjælp. Havde man f.eks. udslet i ansigtet skulle man stryge udslettet med en afdøds hånd. Havde man tandpine skulle man liste sig ind til liget uden nogen så det og stryge sine tænder med dets fingre. Samme metode virkede også på modermærker, vorter og hudsygdomme.
Citater fra:
- »Sagn og Tro«, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923). Intet ISBN-nr.
- »Tro, overtro og folketro«, Undervisningsmateriale fra Frilandsmuseet (ingen forfatter eller udgivelsesår angivet).