I dag er vejret noget vi slår op på vores telefon. For vores forfædre var der tegn i sol og måne, i svalernes flugt og frem for alt i vejret selv. Man tog varsler af fremtiden og man forsøgte ofte i allerhøjeste grad at påvirke den.

Fra katolsk tid har alle dage deres eget helgennavn og man huskede aftaler og varsler ved hjælp af navnet, ikke datoen. Der findes hundreder af disse gamle varsler og listen herunder er langt fra komplet – men den giver et billede af hvordan man tænkte om årets gang, og hvordan man forsøgte at påvirke fremtiden med ritualer og køkkenmagi.

August (høstmåned)

Den sidste sommermåned er navngivet efter kejser Augustus (63 f.Kr-14. e.Kr.). Før hans tid kaldte romerne måneden for sextilis (den sjette). Det gamle danske navn for august er høstmåned.

Der knytter sig mange varsler til høsten. Det betyder for eksempel meget hvem der sætter det første neg ind i laden. Er det madmor bliver der født flest hundyr på gården i året derefter – og er det husbond, bliver det flest handyr.

Når kornet skulle ind i laden kastede man det første neg hen i en krog med ordene: Der, mus, har du dit, lad så mig beholde mit.

Giver august for meget vådt,
bliver septembervejret godt.
Er i august den første uge hed,
så varer vinteren længe ved.

Det må helst ikke tordne for meget i august for bliver mennesker og dyr lettere syge i den kommende tid. Regn i august giver smukt septembervejr, og er august varm i den første uge får vi en kort vinter.

Peters Fængsel (1. august)

Det regner ofte på denne dag så derfor kaldtes den også Våde Peter. Man sagde at Peter fængsels regn gør rugen klejn og at hvis det regner på Våde Peter bliver resten af måneden regnfuld. Det må heller ikke blæse på denne dag for Peters Fængsels blæst slår kernerne ud af aksene.

Sct. Laurentius (10. august)

Er St. Laurentii Dag klar, bliver det en streng vinter. Er den mørk, bliver det en mild vinter. Er Sct. Laurentii dag klar bliver høsten god men vinteren streng. Er himmelen mørk og overtrukken bliver vinteren våd og mild.

Når formiddagen er klar bliver vinteren før kyndelmisse (2. februar) hård, og hvis eftermiddagen er klar bliver vinteren efter kyndelmisse også hård.

Hvis kvæget bisser på Laurentiusdag bliver vinteren streng.

Mariæ himmelfartsdag (15. august)

Lige som for den 2. juli hedder det at den ene Vor Frue skal blive som den næste – som vejret er denne dag bliver det også den 8. september, på Mariæ fødselsdag. Regner det denne dag bliver det ved at regne i ni dage, og det er noget skidt for høsten.

Er høsten vel overstået før Mariæ himmelfartdag er netop denne dag velegnet til såning af vintersæd – selv om mange dog anbefaler at vente til lidt senere på året.

Mariemesse / Vor Frue dage (15. august-8.september)

Æg, der bliver lagt i denne periode, er bedre end andre æg og kan gemmes meget længe – helt til påske. Kyllinger, der udruges nu, bliver særligt gode læggehøns.

Sct. Sebaldus (19. august)

Hvis lyngen blomstrer i spidsen på denne dag vil der falde megen sne i den kommende vinter, og vinteren vil blive meget lang.

Sct. Bernhard (20. august)

Bernhard blæser hårdt. Med andre ord, denne dato har ofte kraftigt blæsevejr.

Sct. Symforian (22. august)

I middelalderen betragtedes denne dato som årets officielle startdato.

Sct. Bartholomæus / Bertels dag (24. august)

Lige som på Sct. Bernhard blæser det ofte på denne dag. Derfor sagde man at korn, der ikke er høstet til Bertels dag, kan man ligeså godt lade stå for stormen ryster alligevel kernerne af. Bertel bryder strå.

Smør lavet på Sct. Bartholomæus er lægende og kan bruges som salve.

Kilder og citater

»Sagn og Tro«, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923). Intet ISBN-nr.
»Vore gamle kalenderdage«, Ruth Gunnarsen, Lademann (1986). ISBN 87-15-07988-0.
Køgearkiverne.dk

Fotos

Jydsk hest af Louise Jæger.