For os er vejret noget vi slår op på vores telefon. For vores forfædre var der tegn i sol og måne, i svalernes flugt og frem for alt i vejret selv. Man tog varsler af fremtiden og man forsøgte ofte i allerhøjeste grad at påvirke den.

Fra katolsk tid har alle dage deres eget helgennavn og man huskede aftaler og varsler ved hjælp af navnet, ikke datoen. Der findes hundreder af disse gamle varsler og listen herunder er langt fra komplet – men den giver et billede af hvordan man tænkte om årets gang, og hvordan man forsøgte at påvirke fremtiden med ritualer og køkkenmagi.

November (slagtemåned)

Novembers navn kommer af det latinske novem, som betyder ni – det var årets niende måned i den romerske kalender. Månedens gamle danske navn er slagtemåned for nu skal dyrene på stald og det er koldt nok til at man trygt kan slagte og nedsalte uden risiko for at kødet bliver fordærvet.

Når nordlysene brænder om efteråret kan man vente en streng vinter.

Allehelgensdag (1. november)

Denne dag skal du gå i skoven og hugge en spån af et bøgetræ. Hvis spånen er våd bliver det en regn- og snefuld vinter. Er den tør, kan der ventes en kold og tør vinter.

Hvis der er sol på de nøgne trætoppe bliver det et godt år for olden. Falder der sne på allehelgensdag er det klogt at holde pelsen parat – og er løvet endnu ikke faldet af træerne på allehelgen bliver vinteren lang.

Mortensdag (11. november)

Mortensgåsen er husets velstandsdyr; jo federe den bliver jo bedre bliver hjemmets pengesager. Mortensgåsen må ikke slagtes før man har fået opdrættet en fed og værdig efterfølger – så er det bedre at lade den leve et år mere. Man spiser nemlig velstanden fra sig hvis man spiser sine gæs for tidligt.

Hører man til dem, som har penge nok til at spise gåsen, skal man tage det afpillede brystben og holde det op mod lyset mens man iagttager dets farve. Benets øverste del forestiller tiden før jul og dets nederste del tiden efter jul. Brun farve betyder svær kulde mens fint, hvidt ben betyder sne og slud.

Den sne der falder Mortensdag bliver liggende hele vinteren. Er Mortensdag våd vil vinteren ikke vise sin bråd (bliver ikke hård). Hvis tre sandskorn fryser sammen Mortensnat så fryser alle vinternætterne sammen. Og endelig – grøn Mortensaften giver hvid juleaften.

Sct. Klemens (23. november)

Er Klemens mild bliver vinteren mild.

St. Karens Dag (25. november)

Fryser det på St. Karens Dag kan man vente frost de næste atten uger. Man siger også at det bliver koldt når Klemens og Karen klemmer sammen.

Advent

Den sne som falder i advent bliver liggende fasten over.

Advent sne skal påsken se.

Rimfrost i advent varsler rigelig boghvedehøst.

Sct. Andreas (30. november)

Om aftenen kan man sætte et glas, helt fyldt med vand, på bordet og lade det stå natten over. Hvis det næste morgen er løbet over bliver vinteren fugtig og mild, og sommeren med. Bliver vandet i glasset bliver vinteren kold og sommeren derefter tør.

Kilder og citater fra:

“Sagn og Tro”, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923). Intet ISBN-nr.
“De fandens penge”, Gorm Benzon. Thaning & Appels Forlag for Kreditforeningen Danmark (1978), ISBN 87-413-6121-0.
“Vore gamle kalenderdage”, Ruth Gunnarsen, Lademann (1986). ISBN 87-15-07988-0.
Køgearkiverne.dk 
Foto: Hannah Domsic på Unsplash.