MC Elverhøj er navnet på en forening af veteranmotorcykelentusiaster, som holder til i Elbodalen ved Rands Fjord – på en adresse, som godt nok ikke eksisterer, men den slags småting lader man sig ikke anfægte af, når man er ellekongen Frøj og man vil have højfolket halet ind i det enogtyvende århundrede på den ene eller den anden måde.
MC Elverhøj er resultatet af, at jeg selv og manden kom kørende forbi et skilt med vejnavnet Dansebjergvej nede på Vorbasse-egnen – hvor der lå en put’n’take-sø og en motorcykelklub. Så vidste vi altså, hvad der blev af gammel tids ellefolk med deres høje, der dansede på gloende pæle.
MC Elverhøj er hvad der sker, når man laver research på dansk folklore og kommer til at grine ad tankerne om, hvordan svundne tiders sagnvæsener ville gribe livet an i dag.
Den første historie om MC Elverhøj er nu live og kan læses lige her!