I dag er vejret noget vi slår op på vores telefon. For vores forfædre var der tegn i sol og måne, i svalernes flugt og frem for alt i vejret selv. Man tog varsler af fremtiden og man forsøgte ofte i allerhøjeste grad at påvirke den.

Fra katolsk tid har alle dage deres eget helgennavn og man huskede aftaler og varsler ved hjælp af navnet, ikke datoen. Der findes hundreder af disse gamle varsler og listen herunder er langt fra komplet – men den giver et billede af hvordan man tænkte om årets gang, og hvordan man forsøgte at påvirke fremtiden med ritualer og køkkenmagi.

Juli (ormemåned)

Måneden er navngivet efter Julius Cæsar, som blev myrdet i år 44. f.Kr. Før den tid kaldte romerne måneden for quintilis (den femte). Månedens gamle danske navn er ormemåned. Det er ikke klart om navnet henviser til hvordan der i julivarmen let går ‘orm’ i kødet (det rådner) – eller om at orme, altså hugorme og snoge, gerne vil ligge fremme og sole sig i varmen i juli.

Er juli måned meget hed,
da hvæs din le og høstfolk bed.

En varm og solrig juli giver ikke overraskende en tidlig høst. Når juli viser sig varm og klar vi oftest i julen kulde har.

Flyver svalerne lavt over markerne får man regn; flyver de højt bliver vejret tørt. Når heste og kvæg plages af bremser og fluer bliver det tordenvejr.

Mariæ besøgelsesdag (2. juli)

Som vejret er denne dag bliver det til Olsmesse (29. juli) og fortsætter det at være til Mariæ Himmelfart (15. august) for: Den ene Vor Frue skal blive som den næste.

Sct. Kjeld (8. juli)

Byggen skoldes hvis der er megen sol på denne dag. Derfor kaldes dagen også for Kjeld Sviebyg.

Sct. Knud (10. juli)

Sct. Knud kører bonden med leen ud – på bondeknud begynder høsten. Men rugen skulle gerne nå at vokse lidt endnu så derfor sagde man også at Sct. Knuds tørke gør bondens tanker mørke.

Sct. Margrethe (13. juli)

Når Margrethe lækker giver det regn i syv uger. Dagen blev også kaldt Margrethe råddenhø – for hvis det regnede på den dag kunne høhøsten blive spoleret, og det regner ofte midt i juli.

Man troede også at nødderne ville gå til hvis der kom nedbør på dagen: Margrethe pisser på nødderne og høstakkene.

19. juli

Regner det på denne dage er der ingen kerner i nødderne.

Maria Magdalene (22. juli)

Maria Magdalene græder gerne – med andre ord regner det ofte på denne dag.

Hundedagene (23. juli-23. August)

I hundedagene har vi hundevejr. Regner det de første hundedage vil det være tørt i de sidste. Men en anden remse er uenig: Som hundedagene tændes skal de endes.

Er der mange hvide skyer på himmelen i hundedagene giver det meget sne året efter. Hvis skyerne i hundedagene ofte ligner hatte med hvide kanter kan der forventes megen sne i den kommende vinter.

Efter hundedagene kommer der ni kattedage, og hvis hundedagene er slemme, ja, så vil kattedagene rives – hvis hundedagene er dårlige bliver tiden derefter endnu værre.

Sct. Jakob / Skt. Ib (25. juli)

På Jakobsdag må der ikke komme nedbør for så fortsætter regnen i en måned. Men skinner solen bliver vinteren streng.

Når i juli Jacobus er varm og klar,
som oftest om julen kulde vi har.

Det hed sig at olden, bog og agern blev færdigdannede natten til Jakobsdag. Det var meget vigtigt at disse blev gode for de udgjorde en betydelig del af de omstrejfende svins efterårsføde.

Sct. Olav (29. juli)

Er det fuldmåne på St. Olsdag bliver det en streng vinter.

Møder Sct. Oluf med regn er det intet heldigt tegn.
Er Sct. Oluf våd vil bonden høste med gråd.

Man troede at på Olufsdag forsvandt gøgen for sidste gang.

Kilder og citater fra:

• »Sagn og Tro«, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923). Intet ISBN-nr.
• »Vore gamle kalenderdage«, Ruth Gunnarsen, Lademann (1986). ISBN 87-15-07988-0.
• Køgearkiverne
• Fotos: Camilla Bundgaard, Christian Hebell (Unsplash)