Jeg var det barn, der brugte spisefrikvarteret på skolebiblioteket. Det barn, der ryddede hylden med børne- og ungdomsbøger på biblioteket hver anden-tredje dag. Jeg kunne stort set Kaptajn Marryats og James Fennimore Coopers klassikere udenad inden jeg var tolv. Jeg fattede ikke en meter af 1984, men jeg havde alligevel læst den fire-fem gange inden — ja, 1984.