For os er vejret noget vi slår op på vores telefon. For vores forfædre var der tegn i sol og måne, i svalernes flugt og frem for alt i vejret selv. Man tog varsler af fremtiden og man forsøgte ofte i allerhøjeste grad at påvirke den.

Fra katolsk tid har alle dage deres eget helgennavn og man huskede aftaler og varsler ved hjælp af navnet, ikke datoen. Der findes hundreder af disse gamle varsler og listen herunder er langt fra komplet – men den giver et billede af hvordan man tænkte om årets gang, og hvordan man forsøgte at påvirke fremtiden med ritualer og køkkenmagi.

Januar (glugmåned)

Januar er opkaldt efter den romerske gud Janus, som har to hoveder – det ene ser fremad mod det nye år mens det andet ser bagud efter året, der gik. Det gamle danske navn glugmåned kommer af ordet glug, som er et kighul – og det er naturligvis det nye år, man kigger ind i.

I januar må man ikke grave eller pløje. Gør man det alligevel arbejder man frosten ned i jorden så planterne ikke kan få fat i den kommende vækstsæson. Men lige meget hvor streng frosten kan være, så kommer der i alt fald én tøvejrsdag mellem jul og kyndelmisse (2. februar). Endelig hedder det sig at regn i januar gør skoven tynd og marken bar.

Nytårsdag (1. januar)

Nytårsmorgen må man ikke foretage sig noget før man har spist noget.

Nytårsmorgen bør man lægge en sølvmønt i vaskefadet inden nogen vasker sig. Man kan også se hvordan folks pengesager vil være fremover netop nytårsdag. Det gør man ved at række en mønt frem mod vedkommende og sige “vær’sgo!”. Tager personen mønten med løs hånd bliver han ødsel – men griber han fast om den bliver han påholdende i året der kommer.

Når man første gang ser solen nytårsmorgen skal man sørge for at have noget godt i hænderne for det, man holder, vil man ikke savne i året der kommer. Derfor er det godt at have mønter eller brød i hånden. Salmebøger anbefales også. Det hedder sig også at hvis man tæller penge ved nytårsny bliver man rig.

Koldt vejr nytårsdag betyder meget torden i løbet af sommeren. Hvis himlen er rød før solopgang bliver året præget af krig, pest og uvejr. Men skinner solen på nytårsdag bare så længe som det tager at sadle en hest, så bliver det et frugtbart år, der kommer.

Blæser det nytårsmorgen bliver det et godt frugtår.

Helligtrekongersaften (6. januar)

Hvis en ung pige stiller sig foran et spejl kl. 12 og siger –

I hellige Konger tre, jeg beder
 at I i nat udi drømme vil lade mig se,
 hvis navn jeg skal bære,
 hvis brud jeg skal være,
 hvis dug jeg skal brede,
 hvis seng jeg skal rede,
 hvis gulv jeg skal feje,
 hvis hjerte jeg skal eje.

– så vil hendes tilkommende mand vise sig for hende i spejlet.

Er Helligtrekongers aften stjerneklar bliver der mange ærter.

Nytårsny (første nymåne efter Hellig tre konger)

De ting, som vises frem for nytårsnyet, vil man ikke komme til at savne i året, der kommer. Derfor går bonden ud og rækker brød og smør og måske penge frem mens han fortæller nymånen:

Nytårsny giv mig smør på brød,

giv mig
flæsk, give mig bøste (skinke),

giv mig godt korn at høste.

Poul Eremit (10. januar)

På Poul Eremits dag skal solen helst skinne så længe at en kælling med ti tommelfingre kan nå at sadle en hest – så er chancen god for at det bliver et godt vækstår. Man må da elske den tidsangivelse!

Sct. Vincent (22. januar)

Hvis Sct. Vincent er solfyldt er vinteren snart slut.

Poulsmesse (25. januar)

Det hed sig at Poul driver alle julemærker – vejret på denne dag angiver hvordan vejret bliver resten af året, endnu mere præcist end noget varsel taget i juledagene. Der er mange varsler knyttet til dagen. Solskin og klart vejr varsler et godt vækstår; gråvejr varsler det modsatte.

Til Poulsmesse må det ikke blæse, for det betyder trussel om krig. Man sagde også at på denne dag kaster Poul den kolde sten i vandet så bække og åer fryser til – nu var det jo midvinter.

Man sagde også at når Poul lægger bro (vandløbene fryser til) så brækker Per (22. februar) tø. Og hvis Poul er god bliver Per det også, men hvis Poul er vred bliver Per værre.

Hvis solen skinner så længe som det tager at sadle en hest bliver året godt (det er omkring tyve minutter hvis man regner strigling med).

Kilder og citater

“Sagn og Tro”, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923). Intet ISBN-nr.
“De fandens penge”, Gorm Benzon. Thaning & Appels Forlag for Kreditforeningen Danmark (1978), ISBN 87-413-6121-0.
“Vore gamle kalenderdage”, Ruth Gunnarsen, Lademann (1986). ISBN 87-15-07988-0.
Køgearkiverne.dk 
Foto: Tomáš Malík on Unsplash