Juletræer og julenisser og risengrød på loftet – vi kender alle sammen de gængse traditioner. Men traditioner er levende og ændrer sig, så lad os tage et kig på nogle af de ældre sædvaner, som er gået af mode nu om dage. Der må gerne grines, for mange af disse traditioner og overleveringer er ikke ældet med ynde. Andre skaber en stærk kontrast, som viser hvor meget vores samfund har ændret sig i det århundrede, der er gået siden disse råd først blev skrevet ned.
Julen ligger i årets slutning, og mange gamle traditioner handler om at forudsige hvad der vil ske i det næste år.
Er man ikke færdig med husarbejdet inden solen går ned juleaften, så kommer man også til at være bagud med alt i det nye år.
Juleaften skal der sættes to lys på bordet. De må ikke flyttes, og gør nogen det alligevel, så dør han eller hun i det nye år. Der meldes intet om hvornår de så må flyttes, men jeg ville nok tage chancen henad anden juledag.
Hvis du juleaften sætter dig på kirkegårdsmuren med en grøn jordtørv på hovedet vil de, der skal dø i løbet af det kommende år, komme gående i den orden de skal dø. De vil nok være temmelig sure over at blive halet væk fra deres julemiddag.
Andre juletraditioner handler om at beskytte sig imod det onde.
Du må ikke hvæsse din kniv under bordet juleaften, ellers dør du i løbet af året. Det anbefales nu om dage at bruge bestik af rustfrit stål.
Du skal huske at lægge kors eller stål i kornet på loftet og slå kors med kridt over alle døre, så hekse og troldtøj ikke kan blande sig i julefesten eller hugge kornet mens dine karle er fulde.
I juletiden må du ikke nævne rotter og mus, så kommer der mange af dem næste år. Du må heller ikke bore hul i noget, så dør dine gæslinger. Det vides ikke, om forbuddet også gælder for undulater og kanariefugle.
Du må ikke sy i højtiden, ellers får du bulne fingre. Tørrer du tøj i julen dør du inden året er omme. I det hele taget er der et hav af formaninger om ikke at arbejde i helligtiden. Nogle steder er der så meget forbud imod fysisk aktivitet, at du ikke engang må røre om i suppen.
Nogle juletraditioner er mest af alt bare finurlige.
Slægtens døde deltager gerne i julefestlighederne. Derfor skal der være en ekstra kuvert ved bordet og en tændt tælleprås i vinduet så de døde kan finde vej hjem. I Sverige var det praksis at lade hele julebordet stå hele højtiden så de afdøde selv kunne betjene sig; her til lands var det mere almindeligt at lade et brød og snapseflasken stå fremme.
Mange steder var det skik, at karle og piger tilbragte julenatten i halmen, muligvis for at minde om Jesusbarnet i stalden. Flere præster fordømte dog denne skik, idet de unge ikke altid kun brugte tiden til at sove.
Og endelig er der de traditioner, som handler om at forsøge at påvirke tiden, der kommer, på mere eller mindre magisk vis. Nogle af dem giver god mening, som f.eks. at sørge for at køerne ikke taber tænderne som følge af mineralmangel.
Juleaften skal du gnide dine køer med salt, malt og sod for at deres tænder skal forblive sunde og stærke. Giv evt. en salt- eller spegesild med en skefuld tjære. Nu om dage er det okay at fodre dem med et vitamin- og mineraltilskud i kosten. Min hest har i alt fald sine tænder endnu.
Husk at give gårdhunden en godbid fra julebordet, så får du held i det kommende år. Gælder nok ikke hvis du giver den et kalkunlår og den dør som følge af splintrede fugleknogler.
Julemorgen skal du vande din hest før alle andre, så får du den bedste hest i byen. Jeg ville gerne melde tilbage om det virker, men desværre har min stald automatisk vandingsanlæg.
Alle skulle være mætte i julen, så det var skik at gemme høstens sidste neg og sætte det ud til markens fugle i julen; således ville man heller ikke selv komme til at mangle korn i tiden, der kom. Denne skik er sandsynligvis den sidste rest af gammel tids solhvervsofringer.
På samme vis gav man brød, øl og kød til fattiggården og julekurve til daglejerhjem og husmandssteder. Det luner så godt i sjælen at føle sig gavmild, men i sidste instans var her nok også tale om både kristen barmhjertighed og en rest af gammel tro på, at det man gør i højtiden, det gør man hele året – og har man råd til at give, så vil man gerne blive ved med at have det!
Kilder:
»Sagn og Tro«, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923). Intet ISBN-nr.
»Jul i gamle dage«, Povl Abrahamsen, Lademann (intet udgivelsesår angivet, antikvar angiver 1977). ISBN 87-15-07641-5.