Der er noget magisk over at sidde med en fiskestang mens aftensolen nærmer sig horisonten. Jeg fanger aldrig noget. Det gør ikke noget. Jeg nyder roen og den smukke natur, og det gør selvfølgelig ikke noget at dele det hele med ham den der mandsperson jeg har delt adresse med i snart femogtyve år.
Et par af aftenens billeder er værd at vise frem. Ikke fordi de er smukke – det er de! – men fordi jeg har så mange billeder af solskin. Et godt billede fortæller en historie.
Dette er historien om en smuk gråvejrsaften i juli hvor guldsmedene svirrede os om ørerne og de skrigblå vandnymfer dansede mellem sivene. Bag os kluklo bækken, og den vilde ørred der i alt fald ikke gad hugge efter mit lyserøde Powerbait. På engen overfor gik en lille flok rød- og hvidbroget kvæg og dovnede på overdrevet – hvor er der egentlig få overdrev tilbage nu om dage, hvor landbruget så gerne vil have at alt skal være kvadratisk, praktisk og nemt som en chokoladebrik! Små nyklækkede tudser hoppede rundt i græsset mellem hvidkløver og vikker og det eneste, jeg ønskede mig mere i denne verden var en kop varm kaffe.
Fem billeder. En hverdagshistorie. Det er næsten magi.
Stenvad Put & Take ved Kolding er for øvrigt til salg. Bare nu hvis nogen skulle have lyst til at sidde her hele året rundt.