Hvem dør næste gang, og hvornår? Overtro og varsler om død og ulykke florerer i dansk folklore. Hold godt øje med familien, tjenestefolkene, dyrene og datoen så du ved hvornår du skal regne med at skulle til begravelse næste gang!
Særlige dage
Lyset på julebordet kan give ondt varsel. Hvis det uventet går ud indtræffer der snart et dødsfald. Den person som sidder ud for den løbende tælle – nu om dage snarere voks – er den som skal dø næste gang. Har madmor og husbond hvert sit lys stående foran sig er det den hvis lys først går ud som har færrest dage tilbage at leve i.
Bor du i et hus der er gammelt nok til at have ildsted eller åben kamin kan du klappe asken sammen nytårsaften. Hvis der næste morgen så er et aftryk i asken af en hånd eller en fod, skal nogen i huset dø i det nye år.
Nytårsaften kan du også lægge lige så mange skefulde grød på gulvet som der er beboere i huset, og så kalde hunden ind. Den hvis grød hunden æder først skal dø først. Hvis du nu ikke føler for at koge grød virker metoden sikkert også med almindelig dåsefoder til hunde.
Hvis du lister dig ud mens folkene på gården sidder og spiser nytårsmiddag kan du se ind af vinduerne for at finde ud af om nogen af dem skal dø i det nye år. Skal de det, har de nemlig ikke noget hoved! Du kan også tage et lagen over hovedet og gå tre gange rundt om huset fra vest til øst. Så kan du på samme måde se hvem der skal dø i året der kommer. Du må imidlertid ikke fortælle nogen hvad du har set, for så trækker du sygdom og ulykke til dig selv i stedet for.
Gør hunden mens I sidder ved nytårsmiddagen betyder det at nogen i huset skal dø i året der kommer. Hvis nogen sover nytårsaften mens der stadig er tændt lys dør vedkommende i det kommende år. Det samme gælder hvis nogens linned hænger ude til tørre nytårsnat – så har vedkommende også mindre end et år tilbage at leve i.
Hverdagsvarsler
Hvis hagen klør, hunden tuder, hønen slæber strå rundt med sig eller du drømmer om blomster betyder det at nogen skal dø. Endnu værre er det hvis man befinder sig sammen med en afdød; åbner øjnene sig eller fortager dødsstivheden sig når liget skal have begravelsestøjet på, betyder det at en af den dødes slægtninge snart skal følge efter.
Sidder der tretten til bords skal en af selskabet dø inden året er omme. Falder et billede ned fra væggen skal et familiemedlem dø. Ligger der halmstrå på dørtærsklen skal nogen dø. Er flaget stadig oppe efter solnedgang vil nogen i byen snart dø. Piber kaffekanden betyder det dødsfald i familien.
Hvis et af alterlysene slukkes under gudstjenesten skal præsten eller degnen dø i løbet af året. Hvis det venstre lys går ud under altergangen skal der dø flest kvinder inden næste altergang. Er det derimod det højre som går ud skal der dø flest mænd.
Ligger to tændstikker over kors skal nogen dø. Hvis en høne galer som en hane skal nogen i huset dø. Kommer der en hund ind i kirken betyder det dødsfald i familien for den person der har taget den med. Vil en hund ikke lade sig jage bort fra en sygeseng skal den syge snart dø.
Flyver en fugl mod vinduet betyder det dødsfald (men det gælder åbenbart ikke for moderne glaspartier; ellers havde vores hus alene snart aflivet det meste af Trekantsområdet).
Hvis en kone ser sin mand komme gående sammen med en anden og hun ikke kan se hvem der er hvem – så skal manden snart dø.
Får barnet tænder i undermunden først, skal det dø under åben himmel.
Drømmer man om hvidt linned eller blomster, eller om at miste en tand, betyder det død. Jo mere tanden smerter i drømmen, jo nærmere i familien vil dødsfaldet være. Det hvide tøj betyder lig og blomsterne betyder begravelse.
Ligskaren
Ligskaren møder vi tit i folkloren. Heste, vogne og mennesker fører den afdødes ligkiste til kirke i samlet flok. Men nogle mange træffer man sådan en ligskare på et tid og sted hvor der ingen burde være, og så er det sikkert et varsel. Man kan være helt sikker på at der er noget overnaturligt med i spillet hvis ligskaren er fuldstændig stille så ikke engang vognhjulene knirker.
Ser man sådan en spøgelsesskare kan det betyde flere ting. Det kan betyde at man selv snart kommer ud at køre – altså som liget – eller at man kommer til at gå med, altså at nogen man kender eller er i familie med snart skal køres som lig.
Heldigvis kan man afværge det onde varsel ved simpelthen ikke at tale om hvad man har set før man har sovet først.
I mange historier er det kun en enkelt rejsende ud af flere der ser varslet. Hans rejsekammerater oplever intet usædvanligt. Heste og hunde kan derimod altid se eller fornemme ligskaren. Det er derfor at man kan opleve at heste nægter at flytte sig af stedet indtil de lige pludselig spadserer afsted uden den fjerneste bekymring. De vil ikke gå videre før det usynlige optog har passeret.
“Det skete saaledes, at da en Mand fra Alsønderup, der havde været i Hillerød for at hente Jordmoderen, kom i Nærheden af Alsønderup, standsede Hestene pludselig. Kusken kunde intet se, men Jordemoderen kunde se, at de holdt lige foran en stor Ligskare, og hun kunde kende flere af dem, der var med, men Kusken kunde stadig ingen se. Ved at jage paa Hestene og dreje til Side kom de da endelig forbi.”
Er du nu ude at køre vogn med en hest som ikke vil gå videre kunne du måske selv få lyst til at se hvad hesten ser. Så skal du gå ud og se gennem hovedtøjet på den fjermer hest – det er den hest der er til højre for dig når du sidder på kuskebukken og ser fremad. Gør du det, ser du det usynlige som hesten også ser.
Begravelsens varsler
Når liget føres til kirken betyder det noget hvem man møder på vejen. Er dette første møde med en fremmed et køretøj eller en rytter vil den næste som dør være en gift person. Er det første møde derimod en fodgænger vil den næste døde være en ugift person.
Ved selve begravelsen er døden til stede i egen høje person og derfor kan der tages mange varsler ved denne lejlighed. Der er en del ting du skal passe på, så du ikke selv bliver den næste der skal i jorden.
Du må aldrig tage et nyt sæt tøj på til en begravelse. Allerhelst må du slet ikke have noget nyt på dig. Ellers bliver du nemlig selv den næste der skal dø. Bliver du pludselig ramt af en solstråle mens du sidder i kirken ved begravelsen har du samme uvelkomne ære. Den som først går hjem efter at kisten er blevet sænket i graven kommer snart igen til en anden begravelse. Andre siger at vedkommende kommer til at fylde den næste kiste.
Begravelser om søndagen er uheldige. Så kommer tre mennesker mere til at dø i løbet af ugen der kommer. Endnu værre er det hvis begravelsen er på årets første dag. Folketroen siger at det man gør nytårsdag kommer man til at gøre resten af året. Derfor er det noget skidt at begrave et familiemedlem nytårsdag. Så kommer man til at begrave mindst én slægtning eller medlem af samme menighed hver måned i året der kommer.
Man må aldrig ændre på datoen for en begravelse. Ellers vil den døde gøre alt for at tage flere med sig.
Vi slutter med et lykkeligt varsel: Hvis det regner når kisten sænkes i jorden betyder det at den dødes sjæl er vel ankommet i Paradis.
Kilder og citater:
“Sagn og Tro”, Anders Uhrskov, H. Aschehoug & Co. (1923). Intet ISBN-nr.
“Den lille overtro”, Iørn Piø. Politikens Forlag A/S (1973). ISBN 87-567-1573-0.
“Jul i gamle dage”, Povl Abrahamsen, Lademann (intet udgivelsesår angivet, antikvar angiver 1977). ISBN 87-15-07641-5.
Fotos:
Overskrift: Abhishek Dhakat (Unsplash)
Kors: Sandy Millar (Unsplash)
Calla-lilje: Ulleo (Pixabay)