Anmeldelse af Diary of a Dark Lord af Jeff Mach. Der er ikke tale om et anmelder-eksemplar, jeg har selv måttet have muldvarpen op af lommen.
Hænderne op: Hvem har læst Ringenes Herre og derefter genkendt store dele af plottet, persongalleriet, og stedbeskrivelserne i ti tusind efterfølgende fantasy-fortællinger? Mørkets fyrste truer med verdens undergang men heldigvis ved den hvide troldmand hvor han skal finde det udvalgte barn, som må ud på en lang og besværlig rejse fuld af prøvelser, før han eller hun endelig har samlet eller fundet den magiske dippedut som kan slå mørkets fyrste ihjel. Og så får de alle sammen hinanden i enden, eller noget i den retning.
Men hvordan ser historien ud fra den anden side?
Hvorfor vælger mørkets fyrste at bo i et land uden sollys, omgivet af orker, trolde, og oldgamle drager?
Hvor finder den hvide troldmand det udvalgte barn, og hvor mange arme unger har måttet lade livet før han fandt det rigtige barn?
Er det virkelig rigtigt at de lyse, smukke elvere forlader slagpladsen så snart deres mascara begynder at løbe?
Hvad er det egentlig med dværge, orker og hele idéen om at leve dybt nede under jorden og smede smukke ting til folk på overfladen?
Hvad sker der hvis helten begynder at stille spørgsmål ved det hele?
Diary of a Dark Lord er en fantastisk og underholdende udfordring af alle klichéerne og arketyperne, skrevet af mørkets fyrste til det udvalgte barn. Den er hysterisk morsom (jeg kommer aldrig over de skønheds-elskende stjernepsykopatiske elvere) men den er mere end bare sjov: Bogen er en gennemgang af arketyper som vi efterhånden tager for givet og ikke stiller spørgsmål ved.
Diary tvinger læseren til at stoppe op og nikke langsomt – ja, det kan der være noget om, hvorfor er det egentlig sådan? Hvem har egentlig ret her? Hen ad vejen mærker man tydeligt parallellerne til vores egen verden; uanset om vi befinder os i en fantasy-verdens dybe skove fulde af smukke sociopater, eller i vores eget univers kan vi overbevises, ledes, og fordummes af spin, smukke ord, og løgne.
Er Diary of a Dark Lord en udfordring af fantasy-genrens arketyper? Ja. Er den også en udfordring af moderne sociale medier, politik, og debat? Ja, så afgjort. I de fantastiske genrers ungdom var science fiction, fantasy, og så videre parabler på vores egen verden, videretænkning af det eksisterende, beregnet på at få læseren til at stille spørgsmål ved sin egen virkelighed. Diary vender tilbage til udgangspunktet. Den spænder over to verdener, og den gør det med en overraskende elegance, samtidig med at den simpelthen bare er sjov.
Bogen er en selvudgivelse på Amazon, og skal jeg være helt ærlig, så kunne den godt have brugt en professionel korrekturlæser. Der er et par manglende eller forkert placerede ord her og der, men heldigvis er fejlene ikke graverende nok til at forstyrre læsningen i nævneværdig grad. Man kan håbe på at efter Diary har ramt bestseller-listen bliver der råd til et 2. oplag med bedre korrektur.
Læs mere om Diary of a Dark Lord på Kindle hos Amazon: