Ingen ukrudt er mere lagt for had end den helt almindelige Fandens mælkebøtte, men jeg elsker den. Manden i huset er klar over det; han slår forsigtigt græsset uden om forårets første mælkebøtter for min skyld. Senere på året er der så mange af dem at jeg bliver mere hårdfør!
Mælkebøtten blomstrer normalt i april-maj, men afgræssede eller slåede planter blomstrer gerne helt frem til september. Planten er hjemmehørende i Europa og Asien men har bredt sig til alle klodens tempererede egne. Den optræder på udyrkede arealer, græssede marker, i haver og på grøftekanter – alle steder hvor der er kort vegetation og masser af lys.
Mælkebøtter formerer sig uden forudgående befrugtning (apoximis), et forhold man også støder på hos f.eks. høgeurt. Der er omkring 400 småarter i Danmark alene, og over 1000 på verdensplan! Netop fordi mælkebøtten formerer sig uden befrugtning tilpasser den sig sit miljø ved hjælp af mutationer, som bevares ufortyndet fra generation til generation.
Kært barn har mange navne
Mælkebøttens officielle navn er Taraxacum officinale, men den kendes under et hav af navne. På dansk hedder den også løvetand – og det gør den også på engelsk, dandelion. I Han Herred i Nordjylland kendes den som troldheks, og i Himmerland kaldes den også lopblomst. Andre danske navne er kaffeurt, mælketidsel, svineurt, troldkælling, præstekrone og surblad. Planten er stærkt vanddrivende og det har også affødt et par øgenavne : Pisseblume (tysk), pis in’t bet (hollandsk), piscia inletto (italiensk), pissenlit (fransk) og kopiss (svensk).
Overtro om mælkebøtter
Naturligvis knytter der sig overtro til en blomst som man støder på i hver eneste grøft, eng og græsplæne. Mest kendt er nok traditionen for at tælle det antal pust man er nødt til at bruge til at blæse frøene af en afblomstret mælkebøtte. Lige så mange pust det tager, lige så mange år går der før du bliver gift. Den samme metode kan også bruges til at finde ud af hvor mange børn en pige vil få.
»Christen ingenlunde at tilskrifue Urterne eller noget Creature saadant efterdi det icke andet er end at mizbruge Guds Skabning.« – Simon Paulli (1603-80).
Vasker man sig i saften af mælkebøtte bliver man uimodståelig for det andet køn. Flere middelalderlæger afviser imidlertid denne overtro som noget gudsbespotteligt vrøvl.
Den, der plukker mælkebøtter, kommer til at tisse i sengen. Det hedder sig også at hvis mælkebøtterne ikke folder sig ud om morgenen bliver det regnvejr. Blomstrer mælkebøtten i april eller juli bliver sommeren varm og våd – og det passer vel meget godt til vores klima, hvor mælkebøtten som bekendt dukker op i april og ikke er til at slippe af med før frosten tager de sidste rester i efteråret.
I blomstersprog har mælkebøtten en mindre heldig betydning: Den repræsenterer sorg, bedrøvelse, lidelse – og orakelforudsigelser. Det sidste er muligvis knyttet til de gamle grækeres tro på, at støvet der blev hvirvlet op af guden Apollos solvogn blev til mælkebøtter. Apollo var skytsgud for orakler og spådomme – mest kendt er oraklet i Delfi.
Mælkebøtter som medicin
»Quindfolckene er vanne at tho (vaske) deris Ansicte med samme Vand forhaabendis at de deraff skulde faa it klart Andlede oc fordriffue de røde Spinckler eller Pleter.« – Henrik Smiths »Urtebogen« (1546).
Mælkebøtte er omtalt på skrift så tidligt som i arabiske kilder fra det 11. århundrede og bruges stadig som lægeurt. Af roden fremstilles vanddrivende midler og midler til at øge galdeproduktionen. Et rodafkog kan drikkes som styrkende middel for lever og hjælper således mod gulsot og tidlige stadier af skrumpelever. Afkoget kan også bruges imod gigt og som et mildt forstoppelsesmiddel.
I folkemedicinen anbefales te af mælkebøtte til at rense blodet og virker mod bumser og eksem. Mælkebøttete er også godt mod forkalkning i leddene. Den bruges også for gigtsygdomme, og for at rense leveren. Udvortes anbefales udtræk af mælkebøtte som tonic eller hudlotion, og den hvide saft, som giver planten sit almindelige navn, skulle være god mod vorter.
Anden brug af mælkebøtter
Der kan laves vin på mælkebøttens saft og desuden smager de spæde skud af mælkebøttens blade fantastisk som salat! Mælkebøtten kommer meget tidligt på året og er fyldt med vitaminer, så den var populær som forårskur før i tiden.
Tørret mælkebøtterod blev brugt som (koffeinfri) kaffeestatning under Anden Verdenskrig, ligesom cikorie. Under Anden Verdenskrig brugte man også roden til at lave alkohol af, idet den indeholder det sukkerlignende stof inulin.
Citater og kilder:
- »Lægeplanter og trolddomsurter«, Harald Nielsen, Politikens Forlag (1969). Intet ISBN-nr.
- »Urternes Verden«, Lesley Bremness, Schønberg (1990). ISBN 87-570-1428-0.
- »Dictionary of Superstitions«, David Pickering, Cassel (1995). ISBN 1-86019-8406.